Boligindretning

Den største udfordring, når du vil pifte dit hjem lidt op, er ofte, at du ikke synes, du har nok plads til at udleve dinemange boligdrømme. I teksten herunder får du en række tips til, hvordan du bedst muligt indretter dine små rum.

’Hængemøbler’

De færreste har råd til at bo i en kæmpe villa, men det gør ikke noget at bo på få kvadratmeter, hvis man kan fine ud af at indrette sig hensigtsmæssigt. Et trick er at vælge masser af væghængte møbler, som ikke tager op unødvendig gulvplads Det giver rummet mere luft, at alt i rummet ikke står på gulvet langs væggen. Desuden er det meget lettere at røre rent, fordi alting ikke skal løftes og flyttes.

Et typisk problem er mangel på opbevaringsplads i små hjem. Her er det først og fremmest en god idé at investere i møbler, som kan fungere som mere end blot en slags møbel. Det kan for eksempel være skamler, der har en et ’hemmeligt’ rum midt i, en seng, hvor der kan trækkes en skuffe ud under eller et sofabord eller spisebord med skuffer under. Mange af den slags flerfunktionelle møbler kan gøre en kæmpe forskel.

I små rum er det rigtige lys afgørende. På små badeværelser er det eksempelvis en god løsning at købe både loftlamper og et spejl med indbygget lys, der kan genspejle lyset og bredes ud i rummet, så det virker større, men stadig intimt. Uanset hvilke rum du har derhjemme, som kan være svære at indrette på grund af størrelsen, så er det vigtigt, at det ene rum ikke falder uden for stilen i resten af hjemmet, men at det er i harmoni med resten af huset og at stemningen er rar.

Find din egen stil

Bøjlestang og hyldeDet er ikke sådan lige at starte fra scratch i dit hjem i forhold til stil, selvom du virkelig trænger til forandring omkring dig. Det er super svært at skabe præcis den stemning, man forestiller sig og drømmer om, hvis ikke man er professionel. Et af rådene er at tage udgangspunkt i boligen – du kan selvfølgelig ikke sådan lige bygge et nyt hus, så de overordnede linjer, er du nødt til at tage med dig ind i dit nye projekt. Det er vigtigt, du er i stand til at trække nogle tråde fra den oprindelige arkitektur med ind i dit nye indretningsunivers. Hvis du bor i et meget specielt hus, er det endnu vigtigere, du er i stand til at overføre de gode karakteristika, som gør dit hjem unikt. Er du i tvivl om, hvilken stil dit hjem egentlig er, kan du starte med at finde ud af, hvilken tidsperiode dit hjem egentlig er fra. Og derefter skal du holde dig nogenlunde op ad den tidsalder. Hvis du eksempelvis bor i et hus fra 1950’erne, så prøv så vidt muligt at vælge møbler, der også er designet i denne tidsperiode. Eller måske har du selv en kunstner, som du ved, er inspireret af den tid – så er det meget oplagt at inddrage ham i udsmykningen af dit hjem.

Et klart ”don’t” er at forsøge at forvandle dit 1950’er-hus til en villa i palæstil. Det projekt er uden tvivl dømt til at mislykkes, og der er ikke noget mere stilforvirret, end når folk lægger sortglaserede teglsten på deres gule, gamle murstenshus i et parcelhuskvarter.

Du kan få masser af vigtige og afgørende inspiration blot ved at bruge god tid på at lure tricks i kataloger og lookbooks og besøge diverse møbelforretninger og interiørbutikker. Hver gang du er på caféer, restauranter, hoteller eller måske hjemme hos dine venner kan du suge til dig af indtryk og lagre masser af inspiration, til du selv skal ud og shoppe løs eller handle ind på bolighjemmesider. Men hold fast i, at stilen skal passe til den eksisterende stilperiode, som dit hjem allerede udtrykker. Et andet råd er ganske enkelt at tage udgangspunkt i dine yndlingsmøbler og ’videreudvikle’ dit hjem derfra.

Sørg for at holde linjerne rene, og undgå for meget ’støj’. Det er bedre at vælge færre ting, men til gengæld virkelig gode ting i din indretning. Køb eventuelt kvalitetsmøbler på auktion – der er virkelig guld at hente. Forsøg at holde dig inden for en bestemt træsort eller en bestemt farve møbler. Det kan hurtigt komme til at se utrolig rodet ud i dit hjem, hvis du for eksempel blander ask, valnød og mahogni. Det ser ganske enkelt ikke særligt gennemtænkt ud. Dog passer al slags sortbejdset træ rigtig godt sammen, men undgå helst møbler, der er produceret af laminat. Det kommer til at se frygteligt billigt ud.

En bolig fuld af personlighed

TallerkenrækkeEn bolig fuld af sjæl og personlighed bliver ikke skabt på en enkelt uge. Det tager rigtigt lang tid, og de flotteste og mest unikke hjem er ofte sammensat gennem et helt liv, måske fordi man samler fine ting fra rejser og får personlige gaver fra venner og familie. I starten, når man flytter sammen med sin partner, er der som regel ting der er ’hans’ og ting, der er ’hendes’. Men igennem tiden får man en ’vores’-stil, som får hjemmet til at føles mere som hjem. Men det kræver som sagt tid. Husk at købe ting, der vækker nogle særlige følelser i dig – har du en god dag eller en fed oplevelse, så køb et lille minde om den specifikke episode. Så bliver du glad, hver gang du kigger på den ting, der er så fuld af minder. Det behøver ikke være en dyr ting – det skal bare være en ting, der vækker nogle positive følelser hos dig.

Mange har glæde af at skabe et personligt præg i hjemmet ved at samle på nogle ting, som de er særligt fascineret af. Nogle synes for eksempel, at keramik er vildt sødt, andre er mere til sølvtøj eller noget helt tredje. Det er sjovt og hyggeligt at gå på loppemarkeder og ’jage’ præcis det, man er ude efter. Det er en god idé at gå på loppemarkeder eller genbrugsbutikker i mindre byer. Priserne er lavere, og der er ikke på samme måde rift om tingene.

Dog er der nogen ting, som man ikke skal begynde at købe for meget af og samle på. Det er især nips- og pynteting – det bliver noget forfærdeligt rod, og dit hjem kan lynhurtigt komme til at ligne en isenkræmmer mere end et hjem. Det er bedre at samle på kopper eller bestik, eller noget som rent faktisk er brugbart. Pyntetingene skal hellere være fra rejser, gaver, gode butikker eller arvestykker. Hold dig fra at gå amok i pynt på loppemarkeder og i genbrugsbutikker.

Billigt trick

Europaller er geniale. De er super solide, og der er ingen grænser for, hvad du kan gøre med dem. Næsten uanset hvilket møbel, du mangler, så kan du forvandle pallerne, til det du ønsker. Desuden kan de tåle alt slags vind og vejr, så du kan for eksempel bygge en lille terrasse-sofa a paller. Stabel dem så højt du vil have sofaen. Søm nogle brædder fast om ’hullerne’ i siden gerne. Lav eventuelt skuffer, så der er opbevaringsplads under sæderne. Mal brædderne i den farve, du ønsker. Køb hynder til pallerne – find dem billigt i for eksempel Ikea eller Jysk.

 

Her kan du læse mere om at indrette et varmt og personligt hjem.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.