string-reol

Få styr på indretningen med enkle reoler

I indretningen kan opbevaringsplads være et vanskeligt område at gøre let og lækkert at se på. Det kan hurtigt komme til at se rodet og uæstetisk ud. Denne plads er dog noget, vi alle har brug for, så hvorfor ikke forsøge at gøre det så indbydende som muligt?

Med den minimalistiske og stilrene String Reol kan du netop skabe et let og luftigt udtryk, samtidig med at du får masser af opbevaringsplads. Reolen er oprindeligt designet af svenske Nils Strinning i 1949 og er et pragteksemplar på enkelt, skandinavisk design. Et String-system er opbygget af tre hylder og to “tremme”-sider med indbyggede monteringsskruer.

Skab dit personlige udtryk

Opbevaringsmøbler kan ofte have et tungt og kompakt udseende, der får indretningen til det samme. Hæng derfor String Reolen op på væggen og skab en luftig fornemmelse og ekstra gulvplads.

Reolen er yderst dekorativ trods det lette og enkle design. Du kan selv designe dit eget udtryk enten ved at placere to hylder under hinanden, ved siden af hinanden eller forskudt fra hinanden. På den måde giver du reolen og indretningen dit eget personlige præg.

Brug String Reol til dit skrivebord og få organiseret bøger, mapper og ringbind på en enkel måde. Bøger og mapper bliver en integreret del af indretningen, men i smukke og enkle rammer, som giver dem et helt andet udtryk, end hvis de stod på et møbel med et tungt look.

Et smukt udstillingsvindue

Vaser, keramik og andet nips er smukke genstande, som giver dit hjem kant og hygge. Men det kan også give et uroligt udtryk, hvis nips er spredt ud over hele boligen uden system. Du kan med fordel indrette med String Reolsystem i din stue – sæt flere moduler sammen og byg en stor reol med plads masser af plads.

Lad gerne String reolen gå til gulv. Det vil ikke virke bombastisk takket være det lette, enkle design. I stedet vil det se eksklusivt og elegant ud med et stort møbel på din væg. Brug reolen som et udstillingsvindue til dine yndlingsvaser og -keramik, som du kan opstille i små stillebens. Det er en god måde at samle dit nips på, så det giver et roligt udtryk i din indretning.

Reolen er også oplagt at bruge i køkkenet, hvor du kan sætte dine smukkeste skåle, te-dåser og andet frem, der ikke bør gemmes væk bag skabslåger.

string-reoler

Farvevalg – hvilken skal du vælge?

String Reolen findes i mange smukke nuancer, så det er helt op til dig, hvilken farve du ønsker. Se på din indretning og dine øvrige møbler – hvad vil passe ind? Det behøver ikke være sort og hvidt det hele, men har du allerede masser af farver i dit hjem, kan det være en god idé at holde sig til de mere neutrale toner, så du ikke forstyrrer indretningen, som hurtigt kan stikke i en masse forskellige retninger.

Har du hvide vægge, er det smukt med en reol enten i træ eller andre farver, mens en farvet væg bedst harmonerer med en hvid, grå eller sort tone. På den måde får du reolen til at stå mere frem på dens base.

Et eftertragtet design

String Reol kan købes i Illums Bolighus, men det tidløse og diskrete design er efterhånden blevet så populært, at flere producenter har udviklet en String Reol-kopi. Blandt andet finder du String Reol i det svenske møbelhus IKEA, men du kan også gå på jagt efter en String hylde i Søstrene Grene, som ofte har en String hylde i deres interiørkollektioner.

Du kan også være heldig at finde en String Reol brugt på forskellige auktionssider som Lauritz.com og DBA, hvor du betaler en god pris for et møbel, som kan være så god som ny.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.